Klorhexidin

Klorhexidin er golden standard i forhold til at hæmme og bekæmpe bakterier i det orale miljø. Typisk anvendes mundskyllevæsker til generel mundhuledesinfektion og geler til specifikke begrænsede områder. Produkter med koncentrationer under 0,1% klorhexidin anses som bakteriostatiske (bakteriehæmmende), mens produkter med højere koncentrationer er bakteriedræbende.

"Jeg anbefaler klorhexidinprodukter fra Curasept til kirurgiske behandlinger, fordi deres egenskaber giver ekstra fordele i forhold til almindelige klorhexidinskyllevæsker."


Heidi Lykke

Produktchef i Plandent



Curasept ADS Perio og Implant klorhexidin

Disse to klorhexidinmundskyllevæsker er mere end bare almindelig antibakteriel mundskyl.

Du får i tillæg:

  • Øget sårheling
  • Signifikant mindsket plakdannelse
  • Lavere kariesrisiko
  • Ingen påvirkning af smagssansen
  • Ingen brunlig misfarvning
  • Alkoholfrie produkter

Curasept ADS Perio indeholder 0,12% klorhexidin og kan anvendes i op til 30 dage, mens Curasept ADS Implant indeholder 0,2% og typisk anvendes i 14 dage.

Klorhexidin giver misfarvede tænder og ændret smagssans    >>>

Det er kendt, at klorhexdin giver en brunlig misfarvning af tænder og blødtvæv. Misfarvningen skyldes dels Maillards reaktionen, som er den enzymatiske nedbrydning af proteiner i munden, hvor melanoider (som er brune) opstår, dels at klorhexidin deler svovlmolekyler, så de binder til Fe+++ og giver gul-røde misfarvninger i munden.

Foruden misfarvning vil mange føle en let ændret smagssans under behandling med klorhexidin. Dette er skyld i, at nogle patienter stopper med klorhexidinbehandling før tid.

Kom problemet til livs med Curasept klorhexidin

Curasept har fået patent på et antimisfarvningssystem, som både reducerer misfarvning og ændring af smagssansen, uden at nedsætte klorhexidins bakteriehæmmende og bakteriedræbende effekt.

Systemet kaldes ADS og er i alle Curasept klorhexidinprodukter.

Et nyt studie har vist, at 72,2% af patienter behandlet med Curasept ADS 0,2% klorhexidin med tilsat hyaluronsyre udviste komplet sårheling efter 7 dage.

I kontrolgruppen, som blev behandlet med 0,2% klorhexidin, udviste kun 52,9% komplet sårheling.

(Kilde: Studie af Guarnelli ME, Farina R, Simonelli A, Pramstraller M, Maietti E, Trombelli L)

<<< Hyaluronsyre giver en hurtigere sårheling

Foruden klorhexidin indeholder Curasept Perio og Curasept Implant hyaluronsyre, som speeder helingsprocessen op.

Hyaluronsyre er naturligt forekommende i binde-, epitel- og neuralvæv.

Når hyaluronsyre tilsættes mundskyllevæsken, dannes en film, som beskytter mod udefrakommende bakterier. Samtidig vil hyaluronsyre penetrere såret og fremme heling indefra.

PVP-VA hæmmer plakdannelse

Sammen med hyaluronsyre tilsættes Curasept Perio og Curasept Implant PVP-VA (polyvinylpyrolidone vinyl acetate), som er en co-polymer med mucoadhæsive egenskaber, der danner en film på overfladen af tænder og tandkød.

Den giver en mekanisk beskyttelse, så bakterier forhindres i at samles på overfladen, og dannelse af plak hæmmes.

Den beskyttende hinde fra både hyaluronsyre og PVP-VA giver samtidig smertelindring under sårheling.

Xylitol giver mindre syreproduktion fra bakterier

Xylitol anvendes som smagskorrigens og er samtidig et antibakterielt additiv i Curasept mundskyl.

Bakterier kan ikke omdanne dette sukkerstof til syre, men nedbrydningen holder bakterierne travlt optaget, så de ikke har kapacitet nok til at nedbryde almindelige sukkerstoffer og danne syre.

Dette giver en lavere kariesfrekvens.

Se specifikationer på Curasept produkter

Læs specifikationer på Curasept ADS Perio og bestil produktet her

Velegnet til:

  • Plakhæmmende behandling
  • Forebyggelse og behandling af gingivitis og parodontitis
  • Efter tandudtrækning
  • Beskyttelse af blødtvævstraumer
  • Parodontalkirurgi

Læs specifikationer på Curasept ADS Implant og bestil produktet her

Velegnet til:

  • Plakhæmmende behandling
  • Parodontalkirurgi
  • Antiseptisk behandling inden kirurgiske indgreb
  • Før og efter knogleregenererende kirurgi
  • Implantatbehandlinger
  • Beskyttelse efter komplekse kirurgiske indgreb


Interesseret i kirurgi?

Deltag på et af Plandents spændende hands-on kurser med specialtandlæge Malene Hallund!

Læs mere om kurset Retrograd rodresektion – en kirurgisk udfordring?

Læs mere om kurset Suturering – det vigtigste værktøj for en god kirurg