Sådan påvirker lagerstruktur og bestillingsrutiner miljøet
Har du styr på klinikkens lagerbeholdning, og hvor tit I bestiller varer på klinikken?
Disse to ting kan nemlig være med til at påvirke, hvor stort et miljøaftryk din tandklinik efterlader sig.
Hvis der er rod på lageret uden overblik over, hvad der gemmer sig på bagerste hylde, er der risiko for, at forbrugsvarer udløber og bliver for gamle. I værste fald er man nødt til at smide materialerne lige i skraldespanden! Det er det rene ressourcespild, både for pengepungen og for miljøet.
På samme måde har frekvensen for, hvor ofte der bestilles varer til klinikken en stor betydning for, hvor meget emballage og transport der skal til for at forsyne klinikken med de rette mængder varer.
Formålet med denne undersøgelse* er at klargøre, hvilke miljømæssige og økonomiske konsekvenser, det har at smide varer ud, der kunne være brugt, og at tydeliggøre betydningen af at samle og strukturere sin bestillingsordre til en gang om ugen fra den samme leverandør.
Notatet er baseret på Plandents egne observationer.
Styr på lagerbeholdningen
Hvis du altid ved, hvad du har på lager, og hvornår der skal bestilles nyt, minimerer du risikoen for at brænde inde med varer, der er blevet for gamle eller hober sig op blandt andre produkter.
Erfaringen viser, at når klinikkerne rydder op for at skabe et struktureret lagerstyringssystem, er der ofte rigtig mange varer, der skal smides ud.
Her ses de produkter, der ofte udløber eller på anden vis ender som ”døde produkter”, som ikke bliver brugt.
I forbindelse med overgangen til en ny type bor eller rodfil, kan det være fristende at tage de nye produkter i brug, fremfor først at opbruge de bor, man allerede har liggende.
Ofte udløbne produkter
- Plastprodukter
- Aftryksmateriale
- Sterile produkter til kirurgi, sug og afdækning
- Cementering
- Bonding
- Sterile rodfile
- Paperpoints og Guttapercha
- Bor og file
Eksempel på værdien af ”døde produkter” der ikke bliver brugt
Når en klinik for eksempel skifter til et nyt rodfilssystem, og har flere rodfile tilbage fra det gamle system, kan det betyde et økonomisk tab for klinikken.
Hvis 50-100 rodfile og dertilhørende paperpoints og Guttapercha ikke bliver brugt, fordi et nyt rodfilssystem er købt til klinikken, kan det svare til en værdi af 6.000-12.000 kroner, som risikerer at blive smidt lige i skraldespanden.
Materialemæssigt er det ligeledes vigtige ressourcer, der spildes.
Få et toptunet lager på én dag med PlanOrder
Planorder hjælper jer med:
- At spare tid på varebestilling og tid bag skærmen.
- At spare penge ved billigere alternativer til klinikkens materialer og en trimning af lageret.
- At I ikke binder penge i lagervarer og kun har de nødvendige materialer på hylderne.
Det er befriende at rydde op!
Der er intet mere befriende end følelsen, efter man har ryddet op og faktisk ved, hvad der på hylderne. Men det kan være svært at komme i gang og få taget tyren ved hornene.
Opfordringen herfra er klart, at det betaler sig at komme i gang - jo før jo bedre. Både for overblikket på klinikken men i særdeleshed også for miljøets skyld.
Under oprydningen er det vigtigt at identificere varer, man ikke kan nå at bruge, inden de udløber. Et godt forslag er at donere disse produkter til godtgørende tandfaglige initiativer. Der er helt sikkert brug for produkterne derude. Alternativt er forslaget at sørge for, at de gamle produkter bruges op, før nye tages i brug.
Styr på bestillingsordrerne
Hver gang klinikken sender en ordre af sted til en leverandør, går der et større logistisk apparat i gang.
Ordren sendes fra bestillingssystemet til lageret, hvor en person går rundt og finder varerne frem fra lagerets hylder. Så pakkes ordren i emballage, så den uskadt kan klare transporten ud til tandklinikken. Her pakkes varerne ud, og emballagen skal bortskaffes.
Jo flere gange klinikken bestiller, des flere gange skal førnævnte proces gennemføres, og des flere papkasser og pakkefyld skal tages i brug.
Disse to scenarier illustrerer den miljømæssige betydning det har at samle sine ordrer til én gang om ugen fra én leverandør.
Scenarie A
Klinikken laver en bestilling på en uge fra én leverandør i Danmark.
Pakken leveres i en genbrugelig plastkasse.
I alt bestilles 5 kg varer.
Scenarie B
Klinikken laver 3 bestillinger på en uge fra 3 forskellige leverandører i Danmark og Tyskland.
De tre pakker leveres i papkasser, da en genbrugelig plastkasse er for stor til den enkelte bestilling.
I alt bestilles 5 kg varer, 1,67 kg i hver pakke.
Det er tydeligt, at scenarie A med kun en ugentlig levering fra det samme dentaldepot, beliggende i Danmark, påvirker miljøet markant mindre end scenarie B. Enheden på y-aksen er mPt (millipoint) og repræsenterer de estimerede miljøpåvirkninger, der bliver foranlediget af en gennemsnitlige person.
Hvis miljøpåvirkningen for et produkt eller en service når 1 point (Pt) repræsenterer det, den samlede miljøpåvirkning for en gennemsnitlig person i ét år.
Det bør fremhæves, at resultatet ikke kan relateres til specifikke individer men er udtryk for gennemsnittet af alle verdens borgeres miljømæssige påvirkning. Hvis vi dykker dybere ned i undersøgelsens data og resultater viser det sig, at den helt store udslagsgiver for den samlede miljøpåvirkning stammer fra emballagen. Det vil sige papkasser, pakkefyld og plastposer, som bruges til at beskytte produkterne indtil de når frem til klinikken. Derimod fylder udledninger fra transporten kun en lille del af den samlede udledning.