Få hjælp til mundtørhed

Vidste du, at 10-30 % af befolkningen lider af mundtørhed over kortere eller længere tid?

Hver anden person over 65 år rammes, og der er mangel på effektive spytstimulerende midler på markedet. Nøglen til lindring kommer fra Dr. Thorbjörg Jensdottir.


At leve med xerostomi (mundtørhed)

Som tandlæge er der en god chance for, at du allerede har patienter med mundtørhed, som fx kan skyldes receptpligtig medicin, kemo- eller strålebehandling. Selv om medicinen er en nødvendighed, behøver konsekvensen af mundtørhed ikke at være det.

Ved at sætte fokus på mundtørhed, kan du være med til at forebygge nedsat livskvalitet hos patienterne. På sigt kan mundtørhed føre til tandsygdomme, svampeinfektioner samt problemer med at tale, spise og sove. Personer med mundtørhed har tendens til at blive isolerede, fordi tilstanden generer dem. Velkendte symptomer på mundtørhed er hæshed, tørst, brændende fornemmelse i munden og dårlig ånde.

Hver gang patienter får fx smertestillende lægemidler, antidepressiver, antihypertensiva, antikolinergika eller antihistaminer, går de fra apoteket med et lægemiddel, der kan give mundtørhed. Kemoterapi og strålebehandling kan gøre det svært for dem at synke, tygge, føre en samtale eller falde i søvn om natten.

Andre gange er de ikke engang klar over, at de lider af mundtørhed men drikker ofte vand og anvender sugetabletter eller tyggegummi.


Spyttet er mundens immunforsvar

Da islandske Dr. Thorbjörg Jensdottir var ph.d.-studerende ved Institut for Oral Medicin og Fysiologi på Det Odontologiske Fakultet under Københavns Universitet, mødte hun patienter i alle aldre. Den yngste patient var omkring 20 år og fik for tredje gang konstateret kræft i hoved- og halsområdet. Selv om Thorbjörg vidste, at spyt var mundhulens immunforsvar, fik det hende til at tænke over, hvor vigtigt spyt egentlig er.

Som hun selv udtrykte det: "SOM RASK HAR DU DEN LUKSUS IKKE AT TÆNKE OVER, HVOR VIGTIG SPYT ER.“

Efter at have mødt hundredvis af patienter med mundtørhed, blev det Thorbjörgs passion at skabe opmærksomhed omkring mundtørhed.

”Mundtørhed dræber dig ikke, men nedsætter livskvaliteten. Alligevel er befolkningens viden om mundtørhed meget begrænset. Hos tandlæger er bevidstheden om xerostomi steget betydeligt i løbet af de sidste tyve år. 10-30 % af befolkningen lider af mundtørhed over kortere eller længere tid, det rammer hver anden person over 65 år. Samtidig er der mangel på effektive spytstimulerende midler på markedet,” siger Dr. Jensdottir.  


HAp+ øger spytproduktionen 20 gange

”Da jeg begyndte at arbejde inden for området for 20 år siden, var der ikke mange spytstimulerende midler på markedet, og de få, der var tilgængelige, var ikke veldokumenterede. I dag er dokumentationen for mange af disse produkter stadig meget begrænset. Sugetabletten HAp+ er klinisk testet, og det er videnskabeligt bevist, at den øger normal spytproduktion mindst 20 gange. Samtidig er den ikke-erosiv og dermed sikker for tandemaljen. HAp+ er desuden lavglykæmisk og velegnet til diabetikere”, fortæller Dr. Jensdottir.


HAp+ har allerede været tilgængelig på det islandske marked i 10 år. Sugetabletten anbefales af den islandske tandlægeforening til at hjælpe patienter med mundtørhed med kraftig spytstimulering.

HAp+ øger normal spytproduktionen mindst 20 gange. Nøglen er det nøje afstemte forhold mellem syre og calcium.

BESTIL I WEBSHOPPEN