Drømmen om at gå ind ad en ny dør
Sportsbyen i Holbæk er ikke bare et samlingspunkt for idræt og foreningsliv – ifølge klinikejer Thomas Kofoed er det er også det optimale sted at indrette en ny tandklinik.
Efter at have undersøgt markedet var han ikke i tvivl om, at det var her drømmen om en ny tandklinik skulle realiseres.
Kontakt os på 43 66 44 44, hvis du vil have et godt råd med på vejen – uanset, om du skal ombygge, renovere eller bygge helt ny klinik.
”Tiden var løbet fra min gamle klinik, og jeg havde gået med tanken om, at der skulle ske noget nyt. Jeg havde et mantra om, at jeg ville gå ind ad en ny dør.
Her havde jeg muligheden for at indrette min egen klinik fra bunden og indrette det rå lokale fuldstændig, som jeg havde drømt om igennem de sidste mange år”, fortæller Thomas.
Optimale arbejdsforhold og styr på hygiejnen
Thomas Kofoed drømte ikke bare om store, lyse og venlige lokaler – det var især vigtigt for ham at skabe nogle ordentlige arbejdsforhold for sit personale og gode hygiejniske forhold på klinikken.
Plandent blev taget med på råd fra første spadestik for at sikre, at alle kravene til en moderne tandklinik blev overholdt.
”Jeg valgte at samarbejde med Plandent om den nye klinik, fordi vi kendte Plandent rigtig godt i forvejen. Derfor vidste jeg, at det var et firma, som er velrenommeret, leverer god kvalitet og service og altid er behjælpelig, når der er udfordringer på klinikken.
Jeg var meget tryg ved at vælge Plandent som partner til mit byggeprojekt.”
At kunne sove trygt om natten
Det tætte samarbejde mellem Plandents konsulent, Kim Engelke, og byggelederen på projektet, MP Consult, har ifølge Thomas Kofoed fungeret fuldstændig optimalt.
”Kim Engelke fra Plandent har hele vejen gennem forløbet holdt hånden under byggeprojektet sammen med min byggeleder MP Consult. Der har ikke været noget som helst, der har drillet, eller nogen slinger i valsen. Der er hele tiden blevet fulgt op på tingene, og alt har kørt fuldstændigt planmæssigt. Jeg har sovet trygt og roligt om natten.”
”Nice to have” eller ”Need to have”
Plandent har været med som rådgiver i hele processen fra A-Z og hjulpet med bl.a. forslag til indretning og plantegninger, teknisk vejledning af byggeleder og håndværkere, rådgivning om APV, ergonomi og hygiejne samt valg af udstyr til klinikken.
”Plandent har været med til at rådgive mig om, hvilke muligheder jeg havde. Når man skal købe en ny tandlægestol, er der utrolig mange muligheder – det er lidt som at skulle købe en ny bil.
Plandent har været gode til at rådgive mig om, hvad der var ”nice to have” og hvad der var ”need to have”. De har vejledt mig i, hvad der gængs på en moderne tandklinik, og det har været en stor hjælp.”
En partner, man kan stole på
Thomas Kofoed anbefaler andre, der skal i gang med at bygge en ny klinik, at finde nogle gode samarbejdspartnere, som er vant til at bygge klinikker – og som man kan stole på og føle sig tryg ved, når idéerne skal føres ud i virkeligheden.
”Processen har været utrolig nem, og det har været meget givende at have Plandent med i samarbejdet. Jeg har hele tiden følt, at der er blevet fulgt op på og taget hånd om tingene. Jeg har vidst, at når jeg vågnede om morgenen, så var der styr på de ting, der skulle i gang den dag. Det er utroligt rart, at man kan sove om natten og lave sine tænder om dagen, som man plejer – og samtidig se, at der bare er styr på tingene, mens en ny klinik er ved at blomstre op.”