3D er et optimalt redskab til implantatbehandlinger

Tandlægerne Britt og Niels Pade driver tre tandlægeklinikker i Odense, Middelfart og Århus. De beskæftiger sig med alle typer tandbehandlinger, men har igennem årene fokuseret mere og mere på implantater. Niels har bl.a. taget en mastergrad i oral implantologi i 2013.  


Ifølge Niels har 3D teknologien altid interesseret ham, men tidligere var skannerne voldsomt dyre og teknologien ikke så udviklet. Nu giver den høje kvalitet af skanningerne og ikke mindst den lave stråledosis helt andre muligheder for anvendelse, og tandlægerne har derfor investeret i to Planmeca ProMax 3D røntgenapparater på deres klinikker på Fyn.  

Valget faldt på Planmeca ProMax
Niels forklarer, at årsagen til , at det blev netop Planmeca ProMax 3D, var, at røngtenapparatet overordnet set var det bedste: ”Mit indtryk var, at jeg med ProMax’en fik det mest stabile og fremtidssikrede produkt. Du har eksempelvis mulighed for at udbygge apparatet med en cephalostat til sideoptagelser, og der bliver hele tiden udviklet på både teknikken og softwaren.”

Derudover nævner Niels også Romexis, røntgensoftwaren i ProMax, som en fordel. Tandlægerne har faktisk efterfølgende skiftet deres inorale røntgensoftware til Romexis, så de nu behandler alle røntgenbilleder i programmet.  ”Systemet er meget logisk opbygget og godt at arbejde i”, understreger Niels.  

Specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Peter Marker driver sin henvisningspraksis på klinikken, og han er også blevet meget begejstret for ProMax apparatet, som han blandt andet benytter i forbindelse med implantatoperationer og rodspidsamputationer.  

Bedre diagnostiske muligheder
”3D’en er et værktøj, vi bruger ofte. Den giver nogle vigtige diagnostiske muligheder, idet du eksempelvis kan komme hele vejen rundt om en tandrod og i kæbehulen… Det gør det lettere at finde ud af, hvad der er galt med en tand, og du kan se, hvordan kæbehulen ser ud, hvis du skal udbygge den, og se knoglestrukturen i forbindelse med implantatisætning”, forklarer Niels.  

”Jeg har selv haft panoramarøntgen i mange år, men 3D giver dig mange flere informationer”, understreger Niels. ”Du kan have en patient med en tand med rodbetændelse, hvor cysten ikke sidder for enden af roden, og måske inde på bagsiden. På et almindeligt 2D røntgen får du et billede af en tand, der ser helt perfekt ud, men patienten bliver ved med at have ondt. På et 3D billede vil du kunne se cysten, og så har du forklaringen på patientens smerter.”

Implantatsoftwaren kreerer en boreguide
”Det, jeg bruger al min tid på, er implantatbehandlinger, og her har vi behov for at vide, hvor meget knogle der er, og hvor høj og bred den er”, fortæller Niels. ”Vi skal jo finde ud af, hvilke implantater vi skal bruge, og om der overhovedet er plads til et implantat. Er der ikke plads, kan vi bygge området op igen ved at flytte noget knogle fra et andet sted. 3D er et rigtig godt værktøj at have, for du får en fuldstændig eksakt måling af tykkelsesforhold.”

I ProMax 3D softwaren ligger et komplet implantatplanlægningsprogram, hvor du virtuelt kan indsætte implantaterne og derved få en idé om, hvordan de kan sidde. Niels forklarer, at du på denne måde faktisk kan lave en boreguide, du kan sætte ind i munden på patienten og bore efter, hvilket øger præcisionen.  

Niels fortæller videre, at han i de seneste måneder har kørt et pilotprojekt sammen med en tandlæge i København, hvor de kombinerer 3D røntgen med TRIOS digitale aftryksskanner. Ved at kombinere de data, du får fra de to skannere, får du et komplet billede af patientens tandforhold – også tandkød og tændernes udseende, og du kan derfor lave en endnu mere præcis boreguide.  

Vil du vide mere om 3D røntgen?  
Kontakt Plandents røntgeneksperter

Plandent
Vest
: Peter Jacobsen, tlf: 60 43 88 61 eller på mail peter.jacobsen@plandent.dk  
​​​​​​​
Øst: Johnny Melohn, tlf: 43 66 44 36 eller på mail johnny.melohn@plandent.dk