Panoramaen er et vigtigt diagnostisk værktøj!

Tandlægerne Camilla og Lars Thøgersen og tandlæge Kirsten Melchior i Slotsgade i Hillerød har et lokalefællesskab, hvor de har delt reception i en hel del år. Nu er de også gået sammen om investeringen i et ProOne panoramarøntgen. Apparatets beskedne størrelse gjorde, at det kunne installeres uden at inddrage et klinikrum.


Vi havde mange overvejelser
Investeringen er blevet grundigt overvejet - i forhold til både økonomi og lavpraktiske detaljer, som hvem der skulle kunne tage billederne. "Så får man en forestilling om, hvordan man skal bruge røntgenapparatet. Vi ville gerne have, at alle tandlæger og også nogle af vores klinikassistenter kunne tage billeder, for det giver os en vigtig fleksibilitet", forklarer Lars. "Hvis der kommer patienter fra en anden klinik, der skal have taget et billede, er det rart, at en klinikassistent kan tage billedet, så vi ikke behøver at afsætte tid til det i aftalebogen eller pludselig afbryde en behandling."

Øget effektivitet og bedre kundeservice
Lars fortæller, at de tidligere har samarbejdet med et par nærliggende klinikker, når der var behov for at få taget et panoramarøntgenbillede. Men ønsket om at kunne arbejde mere effektivt var en af grundene til, at de valgte at investere i et panoramarøntgen. "Det var besværligt ikke selv at have billederne mellem hænderne, især hvis der var behov for, at et billede skulle tages om. Så skulle patienten have en ny tid. Nu kan vi bare tage et nyt med det samme." Den øgede effektivitet bliver automatisk til en bedre kundeservice, hvor patienten nu både kan få en hurtigere afklaring på et problem og nøjes med at komme på én adresse.

Et godt diagnostisk værktøj
Kvaliteten i behandlingen bliver også højere, fordi man med panoramabilleder er sikker på at få det fulde overblik, når der er behov for det. Samtidig kan man i nogle tilfælde få et tydeligere billede end ved enorale billeder.

"Vi bruger OP-billeder til eksempelvis visdomstænder i underkæben for at tjekke, hvor de ligger i forhold til nerven. Visdomstænder kan indimellem være meget svære at tage et billede af, fordi man ikke kan få filmen langt nok ind distalt", fortæller Lars og nævner også panoramaen som uundværlig ved kortlægning inden en implantatbehandling og til at skabe overblik ved patienter med større parodontale problemer.

Lars ser deres panoramarøntgen som et diagnostisk værktøj, der giver stor en tilfredshed i hverdagen: "Man skal betragte det som en investering, man gør i at kunne tilbyde en bedre service til patienterne, samtidig med at man selv får en lettere vej til diagnostikken og behandlingsplanlægningen."

Benyt dig af eksperterne!
Lars og resten af klinikken har været godt tilfredse med den rådgivning, de har fået fra Plandent - både i forbindelse med opbygningen af røntgenrummet og ved uddannelsen af personalet efter installationen. Han opfordrer sine kolleger til at benytte sig af virksomheder, som kender til kravene til røntgenrum, for det giver en sikkerhed for, at alt er i orden, når Statens Institut for Strålebeskyttelse efterfølgende kommer for at tjekke installationen.

Interesseret?
Er du interesseret eller vil du vide mere, så ring eller send en e-mail til:

Plandent
Vest
:
Peter Jacobsen, tlf: 60 43 88 61 eller på mail peter.jacobsen@plandent.dk

Øst:
Johnny Melohn, tlf: 43 66 44 36 eller på mailjohnny.melohn@plandent.dk

Dentronic
Frits Gandrup, tlf: 20 40 07 44 eller på mail frits.gandrup@dentronic.dk