Digitale aftryk i ortodontien
Ikast-Brande kommunale tandpleje har for nyligt investeret i en TRIOS digital skanner, og vi har i den forbindelse talt med Specialtandlæge Jep Seeberg om baggrunden for deres beslutning om at gå den digitale vej.
Jep forklarer, at kommunen har købt skanneren som et værktøj til det ortodontiske arbejde i børnetandplejen, og at han ser flere fordele ved digitaliseringen af deres arbejdsgange.
”Jeg har altid selv interesseret mig for at se, hvordan digitale arbejdsmetoder kan bidrage positivt til vores felt, og med skanneren har vi fået nogle værktøjer, vi ikke har i gipsmodellerne. For eksempel bliver opmåling af tænderne lettere og mere præcis, og sammenbid er også nemmere at registrere med skanneren."
Slut med gipsmodeller
TRIOS vil uden tvivl også give en stor tidsbesparelse for klinikpersonalet, da de undgår at skulle producere de mange gipsmodeller. På nuværende tidspunkt består produktionen af flere processer: Klinikassistenterne tager først et alginataftryk, derefter støbes modellen i gips, og slutteligt bruges lang tid på at slibe den til. Med TRIOS skal de blot skanne og gemme filen på computeren. Filen kan sendes digitalt til laboratorieteknikerne, som bruger den direkte til deres produktion. Hurtigt og enkelt.
Et godt værktøj til behandlingsplaner
Også Jeps eget arbejde bliver lettere - i mere end én forstand: "Som det foregår lige nu, har jeg en kuffert med gipsmodeller med hjem, og den vejer ca. 5-10 kg, og det slipper jeg for", forklarer Jep med smil og understreger: "Det er et kæmpe plus, at jeg kan tilgå patientmaterialet alle steder, når jeg laver behandlingsplaner. Jeg får en langt nemmere og mere fleksibel arbejdsgang." Softwaren understøtter også på bedste vis behandlingsplanerne og giver Jep mulighed for bedre at illustrere behandlingen for patienten (og forældrene), hvilket han ser som en stor fordel.
Samtidig vil patienterne nyde godt af skanneren, fordi de nu slipper for at få taget ubehagelige aftryk. Ifølge Jep kan det indimellem være svært at tage aftryk på børn, og med TRIOS kan du let afbryde skanningen og genoptage den igen samme sted, når barnet er klar.
Sparer både penge, tid og plads
Forud for investeringen har kommunen selvfølgelig også foretaget økonomiske beregninger, og de viste en væsentlig øgning i effektiviteten, der gjorde investeringen attraktiv. Samtidig sparer tandplejen også en masse lagerplads, da de ikke længere skal tænke på at opbevare gipsmodeller: "Vi opnår en stor pladsbesparelse ved kunne lagre dem digitalt. Vi er jo forpligtede til at gemme modellerne i hele ti år", pointerer Jep.
"Vi glæder os meget til at bruge digitale aftryk som en del af vores daglige rutine", slutter Jep. "Vi har allerede fundet en del ekstra værktøjer, vi kan bruge - også i den mere almene tandpleje, og vi finder uden tvivl flere anvendelsesmuligheder, når vi er rigtigt i gang."
Interesseret?
Vil du høre mere om digitale aftryk så kontakt:
Plandent
Carsten Rathlou, tlf: 27 64 08 94 eller på mail carsten.rathlou@plandent.dk