Anvendelse af CBCT i tandplejen for børn og unge
af Søren A. C. Krarup, kæbekirurg (privat praksis)
Gennem mange år har klinikken i Hovedvagtsgade også varetaget udredning og kirurgisk behandling af børn og unge henvist fra kommunale klinikker og som led i ovenstående således også varetaget radiologiske undersøgelser, herunder CBCT.
Særligt i forhold til røntgenundersøgelser af børn har der fra flere kommuner været udtrykt usikkerhed i forhold til, hvornår der skal/bør tages CBCT.
Som altid vil det bero på en konkret vurdering, hvilke røntgenundersøgelser der er behov for. Meget - og formentlig langt de fleste situationer i dagligdagen ‐ vil kunne klares med konventionelle røntgenundersøgelser.
Anvendelse af CBCT skal komme den enkelte patient til gode og potentielt bibringe ny information, der kan understøtte beslutningen om patientens videre forløb. De generelle indikationer og retningslinier for anvendelse af CBCT er i flere artikler og foredrag fint blevet beskrevet af Hanne Hintze, dr. odont., ph.d.
De vanlige retningslinier for indikation forud for enhver røntgenundersøgelse gør sig derfor også gældende her, men særligt i forhold til børn og unge vil der i det efterfølgende blive givet nogle få eksempler på situationer, hvor anvendelse af CBCT sat over for konventionelle røntgenundersøgelser har bidraget til både udredning og behandling.
Asymmetri i ansigtet/tænder, der flytter sig
Om end store cyster og tumorer er sjældne hos børn og unge, er der til trods herfor hvert år flere patienter, der henvises for udredning og behandling heraf. Fælles for mange af disse tilfælde er, at man har noteret sig, at tænder har flyttet sig lidt eller meget, men at de konventionelle røntgenundersøgelser, der har været taget, ikke har kunnet påvise sikker patologi. I sådanne tilfælde vil en vurdering af behovet for CBCT være relevant. De fleste tilfælde hos børn drejer sig om keratocyster, der selv på mindre børn kan andrage en betydelig størrelse. Cyster i sinus kan være ganske svære at identificere med sikkerhed på en ortopan og identificeres typisk sent og ofte først efter, de har medført betydelig ekspansion af knogle og/eller påvirkning af tænder (Fig. 1). Desværre ser vi også mere aggressive læsioner, hvorfor man alene på mistanken om underliggende patologi bør henvise.
Vurdering af retinerede tænder
Manglende frembrud af 2. molar i overkæben og 3. molar med uafsluttet roddannelse er en ofte forekommende situation, hvor vi bliver bedt om at foretage den relevante behandling.
Skal der satses på 2. molar eller 3. molar?
Er 3. molar frembrudshindring, og skal den fjernes, eller er 2. molar retineret af andre årsager, og skal man satse på 3. molar?
Hvis 2. og 3. molar, på konventionel røntgenundersøgelse tillige har overlap, vil beslutningstagningen være yderligere kompliceret.
CBCT vil give præcis information om beliggenhed samt krone‐ og rodanatomi. Når vi ser de situationer, vil scanningen ofte bidrage til vores beslutningsproces. Ser man eksempelvis 3. molar med deformeret krone ligge i ganen helt lingualt for 2. molar, vil beslutningen, om hvilken tand der skal satses på, være mindre kompliceret.
Også i forhold til retinerede præmolarer, der ‐ særligt i uk ‐ kan have ganske betydelige rodafbøjninger, kan CBCT være en stor hjælp i planlægningen med ortodontisterne. Det er ikke altid muligt med konventionelle røntgenundersøgelser at vurdere dette. Forud for denudatio og træk med kæde vil man ‐ i situationer med mistanke om rodafbøjninger ‐ kunne fravælge en langvarig behandling med ringe sandsynlighed for succes, idet vi også ud fra CBCT kan vurdere sandsynligheden for på succesfuld vis at bringe den pågældende tand i okklusion.
Set fra en kæbekirurgs synspunkt er der oplagt situationer, hvor konventionelle røntgenundersøgelser i forbindelse med udredning eller kirurgi enten kan vildlede eller ikke vil kunne bidrage med den relevante information, og i disse tilfælde både bør og skal man naturligvis overveje CBCT.
Nedenstående er eksempler på situationer, hvor anvendelse af CBCT har bidraget til planlægningen af den endelige behandling.
Patienttilfælde 1
Henvist patient, hvor det blev noteret, at ‐3 havde rykket sig. Konventionel røntgenundersøgelse gav ikke umiddelbart nogen god forklaring herpå (Fig. 2). Der blev relevant henvist, og CBCT viste ossøs tumor regio ‐1 til ‐4 (Fig. 3, Fig. 4). Patienten fik efter biopsi fjernet sin tumor af undertegnede og følges fortsat.
Patienttilfælde 2
Henvist patient, hvor der var manglende eruption af +1, og hvor der fra henviser ‐ på baggrund af ortopan ‐ var rejst mistanke om odontom regio +1 (Fig. 5). CBCT viste +1 med normalanatomi men med overtallig tand lingualt som frembrudshindring (Fig. 6). Den overtallige tand blev efterfølgende fjernet.
Patienttilfælde 3
Henvist patient, hvor man i kommunalt regi havde forsøgt fjernelse af +8. Operationen blev afbrudt, da man ikke kunne lokalisere +8. Patienten blev henvist, og inden fjernelse af +8 blev der taget CBCT, der viste +8 beliggende mellem rødderne/i furkaturen sv.t. +7 (Fig. 7).
