Flot ny indretning i stor herskabslejlighed
Plandent stod for indretningen af en stor herskabslejlighed, da Implantatklinik København, ved tandlæge Hasse Rønager, fordoblede kvadratmetrene på Nørre Farimagsgade 13. Med otte behandlingsrum, reception, venteværelse, sterilisation og meget mere, blev der stillet store krav til at Plandent med en stram og professionel plan fik styret de mange håndværkere og teknikere, der arbejdede på projektet. Se de flotte billeder og bedøm selv resultatet...
Indretning med den helt rigtige partner
CLIMO var en særdeles tæt partner i forbindelse med indretningen af den store herskabslejlighed. Det krævede mange tegninger og tilretninger at få det store puslespil til at gå op i en højere enhed, men det store forarbejde gav pote. Klinikejerne var alle yderst tilfredse med rådgivningen og samarbejdet med CLIMO, der arbejdede hurtigt og effektivt. Skuffer og skabe er i en kvalitet, der bare holder og bliver ved med at se flot ud.
God driftsikkerhed med Planmeca
Klinikkens tandlæger havde været godt tilfredse med den ene Planmeca unit, de tidligere havde haft på klinikken, men alligevel kiggede de grundigt på andre fabrikater, før den endelig beslutning blev truffet. Planmeca's Compact unit blev valgt, da både krav om design og driftsikkerhed blev opfyldt. Med det meget lette og enkle design så unitten flot ud i de herskabelige omgivelser og gav samtidig masser af plads til behandlerne selv i de mindre klinikrum.
Det er smart at være digital
Intraorale røntgenoptagelser, panoramabilleder, kliniske billeder og journal - alt blev digitaliseret i forbindelse med den nye klinik. Diagnostikken af røntgenbillederne er blevet langt bedre, da udvalgte områder kan forstørres og billedbehandles. Antallet af omtagninger er faldet markant, da det er helt slut med fremkalderfejl og billeder, der sætter sig fast i maskinen. Og samtidig er der sagt pænt farvel til skrappe kemikalier og besværlige rengøringsprocedurer.
Panoramaoptagelser giver et bedre overblik
Umiddelbart mente ejerne af Implantatklinik København ikke, at der var behov for panoramarøntgen på klinikken, da det kun var ganske få patienter, der tidligere blev henvist for optagelsen. Efter moden overvejelse endte det med at klinikken fik et panoramaanlæg installeret, og det er en beslutning, de dagligt glæder sig over. Med anlægget til rådighed tages langt flere OP optagelser end forventet: Behandlingsplanlægning, kirurgi, nye patienter mm. OP optagelserne giver et rigtig godt overblik, og har indtil flere gange afsløret fund, der ikke var synlige på de intraorale optagelser.
Finansiering
For at forbedre klinikkens likviditet valgte Implantatklinik København en delvis finansiering af udgifterne gennem leasing. Det giver en fast månedlig ydelse, og dermed et godt økonomisk overblik, så kapitalen i stedet bruges på andre områder. Ydelsen fremgår i øvrigt ikke som afskrivning i regnskabet, og derfor fuldt fradragsberettiget.
Anbefaler Plandent som en stabil samarbejdspartner
Selv om en ombygning kan virke temmelig uoverskuelig, så synes klinikejerne , at det giver så meget glæde i dagligdagen at møde op på en flot og velfungerende arbejdsplads. Derfor vil de klart anbefale andre tandlæger, at kaste sig ud i det. Hasse Rønager anbefaler gerne Plandent, der har været en stabil samarbejdspartner i hele forløbet.
Hvem skal du kontakte
Går du og har tanker om udvidelse, ombygning eller renovering af klinikken, så hjælper vi gerne med rådgivning og vejledning omkring opgaven.
Plandent
Vest: Peter Jacobsen, 60 43 88 61, peter.jacobsen@plandent.dk
Øst: Johnny Melohn, 43 66 44 36, johnny.melohn@plandent.dk