Den seneste udvikling inden for 3D røntgen

Ikke kun for de store klinikker
"En tydelig tendens er, at 3D røntgen ikke længere kun er for de store tandklinikker," forklarer Johnny Melohn, "og her spiller prisen selvfølgelig ind. Teknologien er nu kommet ned i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Samtidig er 3D teknologien også blevet mere udbredt i andre sammenhænge, hvilket gør det lettere at se den som en naturlig del af hverdagen." Ifølge Johnny er det særligt klinikker, der laver kirurgi, implantater eller ortobehandlinger, der kan drage nytte af 3D røntgen - her er det ved at blive et uundværligt værktøj. Det gælder også ved ekstrahering af retinerede tænder. "3D røntgen giver en detaljegrad i billederne, som skaber langt bedre forudsætninger for en behandling uden komplikationer", uddyber Johnny.

Teknologien skal være nem at gå til
”Den digitale klinik" vinder mere og mere frem, og som behandler er det vigtigt, at den software, man benytter i det daglige, kan rumme hele paletten af arbejdsredskaber og samtidig er let at benytte. Johnny fortæller, at Planmeca med deres Romexis-software netop har lavet en all-in-one software, der kan håndtere alt klinikkens digitale udstyr på en nem og intuitiv måde for brugeren. "Vores kunder ser det bestemt som et plus kun at skulle lære et nyt program, der så kan betjene både foto, intraorale billeder, panorama-, cephalostat- og 3D-billeder. Derudover giver integrationen mellem 3D optagelser og digitalt aftryk nogle spændende nye muligheder", pointerer Johnny og tilføjer: "Teknologien skal understøtte klinikkens arbejde bedst muligt - ikke være til gene i hverdagen."

Lavere stråledosis end et panoramabillede
Johnny fortæller, at der tidligere har været en sund skepsis i forhold til den røntgenstråledosis, patienter får ved en 3D røntgenoptagelse, men at teknologiens udvikling også her giver nye muligheder. Planmecas ProMax 3D apparater har nu et Ultra Low Dose-program, som gør, at det nu er muligt at tage et 3D røntgenbillede med en lavere patientstråledosis end et 2D panoramabillede. Og en 3D optagelse på 5 x 5 cm i Ultra Low Dose giver kun en strålesdosis svarende til 1 intraoralt billede. "Vi er rigtig stolte af, at Planmecas 3D røntgenapparater afgiver den laveste stråledosis på markedet, samtidig med at apparaterne giver en sublim billedkvalitet", slutter Johnny.


Se vores produktside med 3D røntgen